
bæredygtighed ligger i vores dna
vi er nu en certificeret b corporation
Med vores nye status som B-corp, er vi blevet en del af et globalt fællesskab bestående af tusindvis ligesindede virksomheder, der arbejder sammen om at skabe en mere indkluderende og bæredygtig økonomi.

co2-neutralitet | 2030
Siden dag ét af MR MARVIS' dannelse har vi arbejdet hårdt for at minimere den påvirkning, vi har på planeten. Dette har vi eksempelvis gjort ved at indkøbe lokalt, bruge certificerede materialer og fremstille tøj, der er beregnet til at holde længe. Samtidig er vi ganske opmærksomme på vores branches omdømme. Der er behov for handling for at minimere de skadelige virkninger af den globale opvarmning. Netop derfor har vi sat det ambitiøse mål om at opnå CO2-neutralitet (net-zero) i 2030. Net-zero betyder, at man har reduceret sine CO2-udledninger til et minimum, og at man kompenserer resten af udledningerne med regreening-projekter.

kompensering med justdiggit
Vores fokus ligger først og fremmest på reduktion og dernæst på kompensation. For vi er godt klar over, at kompensation ikke er den ultimative løsning på, hvordan vi får bugt med den globale opvarmning. Men på trods af al den velbegrundede kritik, man eventuelt måtte have, mener vi, at det er bedre at gøre noget fremfor at gøre ingenting. I mellemtiden ligger vores største fokus på at reducere emissionerne til et minimum. Alligevel vil der dog altid være nogle emissioner, som vi ikke har mulighed for at reducere. Siden april 21 har vi derfor overkompenseret for vores emissioner gennem regreening-projekter med Justdiggit. Vi siger overkompenserer, fordi vi kompenserer 10 % mere mere CO2, end vi måler. Dette gør vi, fordi målingen af ens CO2-aftryk altid er forbundet med en vis usikkerhed. Ved at kompensere mere end vi skal, skaber vi derved en sikkerhedsmargin.

"Vi er bevidste om vores branches omdømme som værende en af de mest forurenende i verden. Lad os ikke pakke det ind. Vi er heller ikke selv fejlfrie. Men vi tror på, at vi og branchen kan gøre det langt bedre. Ved at sætte ambitiøse mål og dele vores rejse håber vi på at inspirere dig til at slutte dig til os på denne mission.”
- Jules, External Relations & Sustainability Manager
Første skridt mod et mere bæredygtigt produkt
Vi ændrer hverken på pasformen eller designet af vores tøj - det er et løft, vi lover at holde. Men det betyder ikke, at vi ikke løbende forbedrer produktionsmetoderne og de materialer, vi bruger.
At vælge det rette tekstil
Alle materialer vi bruger er som minimum Oeko-Tex certificerede. Oeko-Tex certificeringen betyder, at tekstilet er testet for skadelige stoffer. Et stigende antal af vores tøj er lavet af økologisk eller genanvendt bomuld. Økologisk bomuld er produceret uden brug af syntetiske pesticider og efterlader et mindre CO2-aftryk end almindelig bomuld. Den genanvendte bomuld og polyamid vi bruger er certificeret i henhold til GRS (Global Recycle Standard). For 2022 har vi sat os ambitionen om at bruge økologisk eller genanvendt bomuld i alle vores shorts og bukser. Dette vil resultere i en reduktion på 15 % af vores CO2-udledning.
Ansvarlig farvning
Til at farve vores tøj, arbejder vi udelukkende med farvehuse, der overholder EU's regler om bevidst brug af kemikalier (REACH). Disse farvehuse har licens til at bruge vandet fra en nærliggende flod, filtrere eventuelle skadelige stoffer fra efter brug og derefter lade det rene vand strømme tilbage i floden. Dette sparer både meget vand og energiforbrug i processen.
vores mål: zero waste
Hver dag arbejder vi hen mod det ultimative mål om at fremstille fantastisk tøj uden nogen former for spild. For at opnå dette mål er det første skridt selvfølgelig at skabe shorts og bukser, der både består af den højeste kvalitet samt har et tidsløst design, der er beregnet til at holde i årevis. For det andet sørger vi for, at vi udnytter vores ressourcer effektivt. Eksempelvis kommer vores shorts og bukser ikke automatisk med reserveknapper. Det er nemlig vores erfaring, at disse knapper oftest ender i skraldespanden. I det sjældne tilfælde, at en knap falder af, kan du blot kontakte os, så sender vi dig straks en ny gratis. Et andet eksempel er, at vi tager de tekstiler, vi ikke længere kan bruge til tøj, og i stedet laver dem om til muleposer til vores butikker.

social påvirkning
At få mennesker rundt omkring i verden til at føle sig fantastiske kræver nogle gange mere end ansvarlig tøjproduktion. Derfor arbejder vi med flere forskellige organisationer for at engagere os i bredere emner, der går ud over vores egen forretnings vante rammer. Eksempler herunder er donationer til velgørende formål og frivilligt arbejde udført af vores team. Vi er altid åbne for at lære mere om projekter, vi kan bidrage til. Tøv endelig ikke med at kontakte os!
