Andre artikler

  • The Merino Cardigan

    Nyhed: The Merino Cardigan

    Opbygningen af en tidløs garderobe starter med at finde lag-på-lag-tøj, der ubesværet kombinerer komfort og raffineret stil. The Merino Cardigan er designet til netop det. Denne cardigan med V-udskæring til mænd er fremstillet af ultrablød merinould og tilbyder en overlegen naturlig temperaturregulering, der holder dig varm, når luften bliver kølig, uden at du kommer til at svede. Denne cardigan til mænd er det ultimative smart-casual basistøj.

    Med en klassisk knaplukning foran og lange, i-syede ærmer er denne cardigan i merinould et alsidigt stykke tøj til lag-på-lag – uanset om den bæres åben eller helt lukket. Den fås i tidløse nuancer som stilren sort Blackjacks, dyb mørkeblå Deeps, beige Gazettes og mørkegrå Storms, og den passer sømløst ind i enhver eksisterende farvepalet.

    Det er helt ubesværet at style denne cardigan til mænd i alle sæsoner. Tag den på uknappet over en ren hvid T-shirt og jeans for et afslappet weekendoutfit, eller knap den over en Oxford-skjorte parret med et par af vores klassiske chinos for et skarpt kontorlook. Merino Cardiganen tilfører ubesværet elegance, varme og alsidighed til din daglige garderobe – nu tilgængelig online og i vores butikker i Holland, Belgien, Tyskland, Frankrig og Storbritannien.

    Læs mere
  • B Corp recertification

    Vores B Corp-certificering

    Be Marvellous, B Corp
    Vi er stolte over at kunne fortælle, at MR MARVIS er blevet gencertificeret som B Corp i henhold til de nye og mere ambitiøse standarder som en af de første modevirksomheder i Benelux!

    Som B Corp er vi en del af et globalt fællesskab af virksomheder, der lever op til høje standarder inden for miljøansvar, ansvarlighed og gennemsigtighed. B Corp er en certificering på virksomhedsniveau med en holistisk tilgang, der evaluerer alle aspekter af forretningen. Virksomheder med B Corp-certificering forpligter sig til at balancere profit med formål for mennesker og kloden. Målet? At stå til ansvar for alle interessenter – ikke kun aktionærerne.

    Vores rejse indtil videre
    MR MARVIS fik den første B Corp-certificering i 2023 med en score på 101,7. Lige siden da har vi anvendt B Corp-rammen til at vejlede os og styrke vores indsats inden for bæredygtighed. I henhold til de gamle standarder (V1) skulle virksomhederne gennemføre en B Impact Assessment og igennem en verifikationsproces, hvor de skulle opnå mindst 80 point på tværs af fem impact-områder (Environment, Governance, Customers, Community og Workers) for at opnå certificeringen.

    De nye B Corp-standarder: Niveauet hæves
    I april 2025 introducerede B Corp nye og mere ambitiøse standarder (V2). De anses som den største opdatering af standarderne siden B Corps begyndelse, og standarderne er strengere end nogensinde før.

    Hvad har ændret sig?

    • Slut med »cherry-picking«: Med det forrige pointbaserede system kunne virksomhederne score højt på nogle områder og lavt på andre. Nu skal virksomhederne i stedet leve op til et referencekrav på alle områderne.
    • Større omfang: Den nye ramme kræver, at virksomhederne gør en betydningsfuld indsats på tværs af syv områder i stedet for fem, herunder med særlige krav til menneskerettigheder.
    • Certificeringen er ikke statisk: Man skal også forbedre sig med årene. Derfor skal virksomhederne, efter at have levet op til alle grundlæggende krav og impact-krav (år 0), vise fremskridt efter tre år og igen efter fem år.
    • Uafhængige øjne giver komplet objektivitet: B Lab, organisationen bag B Corp-bevægelsen, udfører ikke længere verifikationen af evalueringen internt. I stedet vurderes det, som virksomhederne indsender, nu af uafhængige tredjepartsorganer.

    Sådan fik vi det til at ske
    At leve op til de nye krav inden for en kort tidsramme krævede masser af hårdt arbejde og samarbejde mellem vores teams. Her er et hurtigt blik på nogle af de store milepæle, som hjalp os med at blive certificeret igen:

    • Vi udviklede en klimahandlingsplan, der blev offentliggjort i vores seneste Action Report.
    • Vi udførte dybdegående vurderinger af menneskerettighederne i hele vores forsyningskæde for at identificere og håndtere risici i forhold til hvor og hvordan vores tøj fremstilles.
    • Vi indførte en klage- og whistleblower-mekanisme til vores partnere, leverandører og medarbejdere, som er offentlig tilgængelig via vores websted.
    • Vi var medformand og deltog aktivt i B Corp Sustainable Fashion Circle, et kollektiv af ligesindede tøjbrands, som deler viden med det formål at rykke modebranden fremad.
    • Vi har opsat et system, der holder øje med vores affaldsproduktion samt vand- og energiforbrug.
    • Vi har udarbejdet en menneskerettighedspolitik, som vi offentliggjorde i vores Action Report.

    Hvad skal der ske nu?
    Vi er stolte af at være blevet gencertificeret, da det bekræfter, at MR MARVIS bevæger sig i den rigtige retning. Men arbejdet er ikke ovre.

    Vores næste planlagte gennemgang er i 2029, og vi dykker allerede nu ned i det næste niveau af krav for at sikre, at vi bliver ved med at forbedre os.

    Du er meget velkommen til at følge vores fremskridt på denne rejse. Hvis du har idéer, spørgsmål eller feedback, skal du ikke tøve med at kontakte os på [email protected]. Vi er altid villige til at høre om nye måder, hvorpå vi kan forbedre os.

    Læs mere
  • The Sporty Zip Sweater

    The Sporty Zip Sweater er perfekt til køligere vejr

    En dag vil du træde udenfor og blive overrasket af den kølige efterårsluft, der rammer dig. Bare tanken om det får os til at gyse, men hos MR MARVIS har vi selvfølgelig den perfekte løsning til dig. Vi præsenterer The Sporty Zip Sweater – perfekt til køligere vejr.

    Til efteråret kan man altid regne med, at vejret ikke er til at regne med. Den ene dag sidder du og nyder solen, den næste graver du regntøjet frem fra garderoben. Heldigvis er The Sporty Zip Sweater alsidig nok til at klare det ustadige efterårsvejr takket være lynlåsen i halsen. For varmt? Lyn ned. Blæsende? Lyn op.

    The Sporty Zip Sweater gemmer på noget fantastisk indeni. Fleeceforet sørger nemlig for, at funktionalitet møder komfort. Blødt at røre ved og isolerende, når det kræves.

    Det er nok ingen overraskelse, at vi tror, den bliver din nye alsidige favorit til efterår og vinter. Så det er selvfølgelig ikke nok at lancere den i en enkelt farve. Derfor vil denne sweater være tilgængelig i fem klassiske MR MARVIS-farver: dybsorte Blackjacks, røde Chillies, mørkeblå Cosmics, grå Oysters og dybgrønne Snookers.

    Læs mere